Back to All Events

“Ria Kollektivet Præsenterer”… i samarbejde med Gimle:

Ria præsenterer fem unge artister i en mini-koncert på Gimles scene i kælderen, under Tanken.

Mød Slalum, Martha Irma, Anna Lydal og Eva Lysell, der hver især vil tage publikum med ind i deres unikke univers.

Billetter

Slalum

Musiker-rapperen Slalum startede som rapper i crewet HVADCRU. Hun har bevæget sig mellem den gamle skoles 90’er-inspirerede MPC-lyd og en nyere skoles skraldede, elektroniske og industrielle beats. Nu tager hun undervisningen videre til helt eget klasselokale, hvor du kan forvente både at blive kaldt ud og sat på plads, igennem flabede tekster og raffinerede rim af en hårdtslående vokal. Slalum står med et ben i hiphoppen og et ben i jungle og et ben i dub og et ben i R’n’B og et ben i pop. Slalum har mange ben.

Martha Irma

“See my impatient smile, with you I’m like a child”
Aldrig helt entydigt bevæger Martha Irmas sange sig i spændingsfeltet mellem lykke og melankoli. Hun er inspireret af engelske rockbands som The Cure, Oasis og Suede, som sammen med hendes egen sårbarhed, skaber en intens koncertoplevelse. Martha Irma vil med sin musik få folk til at mærke, hvad der er meningsfuldt for dem.

Maria Liv

Maria Liv er en spændende dansk upcoming artist. Hendes selvskrevne tekster i genren R&B Pop, vil hurtigt gribe jeres opmærksomhed med deres hårde emner om ungdom, seksuelt overgreb, genfunden styrke og selvtillid.

Anna Lydal

Anna Lydal bevæger sig primært indenfor genrer som indie-folk og singer/songwriter. Med et minimalistisk udtryk, hvor guitar og vokal er i fokus, vækker hun gennem nostalgiske og melankolske tekster et både meditativt og intenst rum. Hun leger og eksperimenterer med musikken, og skaber derigennem sin egen lyd, der byder alle ind til reflektion.

Eva Lysell

Eva Lysell udforsker krydsfeltet mellem støj og nærvær i sin musik. Hun tager jer med på en rejse, i det indre liv, når skævhed bliver smukt. Udtrykket udfordrer det konventionelle popformat med tunge trommer og forvrænget vokal. Lysell inviterer til at overgive sig, til lyde som både kan være udfordrende og rare. Med helt ny musik skaber hun et rum,
hvor der er plads til at føle noget.

Previous
Previous
February 24

Sangskrivercamp 24. -25. Februar

Next
Next
April 27

Sangskrivercamp 27.-28. April